top of page
Søg
  • lilsor

Klart udsyn - Klart syn - Klarsyn


Det kommer snigende.

Det er subtilt.

Sløringen af synet.

En fabrikationsfejl i de få måneder gamle brilleglas medførte mikro- krakkeleringer i den øvre del af glassene. Fra jeg opdagede det, og indtil jeg fik nye glas, havde jeg på ganske få uger allerede vænnet mig til udsynet.

Derfor blev jeg overrasket. Det kom som en synseksplosion, da de nye glas var sat i (på garantien og med super service), og jeg så klart igen.

Nye glas og voila nyt klart syn.


Hvis denne oplevelse med mikrosløring af en del af synet bruges som en metafor, så tænk på usunde arbejdsmiljøer eller usunde relationer der på snigende vis påvirker dig - slører dig.

Først tænker du, nå ja, det skal nok gå. Måske fordi du kun skal være der en kort periode, der hvor du er ansat.

Eller, så tager jeg mig bare ekstra sammen.

Eller, det er nok bare mig…..

Eller godt jeg snart har weekend, ferie …….

Men som tiden går bliver du lullet ind i det krakkelerede spind. Din integritet bliver sat på prøve. Stress lurer. Uroen i maven op til en ny arbejdsdag, efter en weekend eller efter en ferie. Hvor det modsatte er gældende, hvis det er på hjemmefronten, og du skal hjem til udfordringerne.

Ved at tune ind på det miljø du befinder sig i kan du bevidst besøge dit klarsyn. Der hvor sløringen ikke har magt, STOPPE op og sige til dig selv:


Hvordan vil jeg gerne have, det her skal ende?

Er der nogle forandringer, jeg er ansvarlig for at at kunne ændre, og så gøre det.

Jo før jo bedre.

Er det derimod ikke muligt, så er det nu, jeg skal tage en beslutning om at flytte mig væk fra det, der ikke gavner mig.

Udfordrende - ja

Umuligt - nej

Her kan naturen tages i brug.

For eksempel kan du sætte dig op af et træ, på græs eller ved vandet. Sætte intentionen og bede om at se klart på den givne udfordring. Kontakte dit hjertes visdom og læne dig ind i naturen og den stilhed, der opstår. Der er helt sikkert en masse tanker, der passerer forbi i starten, men ved at være vedholdende, tilstede, overgive dig til det NU, du befinder dig i, kan klarhed dukke op.

Og som altid: Øvelse gør mester

Ps: Du kan også række ud efter hjælp.


42 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Hele dig

Ensomhed

bottom of page